Hyggeligt sommerhus ved Gilleleje /
Tinkerup til salg

 

Sommerhus i Gilleleje til Salg

       

Vi foretrækker at I får jeres ejen bank til at stille et regnestykke op - udfra oplysningen: Kontantpris: 1.595.000 kr.

Det kan se således ud:

Kontant
1.595.000
Bolig

Hus: 128 m2

Atelier: 20 m2

Garage: 20 m2

Grund
1.650 m2
  11.000 kr./m2 

 
   

Læst i Penge og Privatøkonomi:

1. Laver en manipulerende annonce

Allerede i salgsannoncen begynder mange mæglere deres kreative bearbejdning af din købelyst. Ordvalget er en sand opvisning i eufemistiske omskrivninger. Det gamle, slidte køkken bliver i annoncen til et »rustikt« køkken, mens det triste badeværelse med håbløst umoderne klinker er »velfungerende«.

Herunder er et par af de andre udtryk, du risikerer at støde på.

Flot renoveret = risiko for, at huset er et sminket lig.

Stuen er rummelig = lille eller svær at indrette, ellers villemægleren bruge ordet stort.

Nem have uden pasningskrav = haven er sandsynligvis lille og livløs.

Gedigent og funktionelt hus = gammelt og grimt.

2. Lægger taktik for fremvisningen

Har I på forhånd fortalt mægleren, at I lægger meget vægt på et stort køkken-alrum, slutter den skrappe mægler en fremvisning i husets  otte køkken-alrum. Dermed er omgivelserne så indbydende som muligt, når I efter rundvisningen står og snakker lidt med mægleren - og I forlader huset med et godt sidste indtryk.

Tilsvarende på en dejlig dag i juli. Her slutter fremvisningen på den fantastiske, solbeskinnede terrasse med udsigt til havens gamle frugttræer - og ikke i den dunkle vaskekælder.

Kan mægleren mærke, at I er glade for huset, ‚ finder han måske et påskud for at lade jer være alene et par minutter, så I kan udtrykke og dele jeres begejstring. Efter fremvisningen spørger han, om I kan lide huset - og nu er I ikke længere tvunget til blot at trække på skuldrene og kigge spørgende på hinanden.


3. Udnytter jeres frygt

Det er ofte nemmere at sælge på frygt end på glæde, og ejendomsmægleren udnytter din frygt for at gå glip af en bolig. Måske fortæller han direkte, at der er andre, der er meget interesserede i boligen - men en del købere vil dog straks afskrive den type påstande som billig salgsgas. Derfor går den udspekulerede mægler anderledes til værks i sin retorik, når han sælger på frygt.


Fornemmer mægleren eksempelvis, at I trods jeres tøven er begejstrede for huset, siger han måske følgende: »Hvordan ville I have det, hvis huset i næste uge blev solgt til en anden køber. Ville det ærgre jer, eller ville I være ligeglade? Det er altid et godt spørgsmål at stille sig selv. En god test.«

Dermed lader han indirekte forstå, at der er rift om huset. Venter du for længe med at beslutte dig, er der en betragtelig risiko for, at det er for sent.

4. Sælger især til kvinden

Er kvinden i parforholdet ikke tændt på boligen, er der intet at gøre. Så bliver boligen ikke solgt, fastslår den erfarne ejendomsmægler.

»Hvis manden er ligeglad, og konen er vild med boligen, har ejendomsmægleren en chance for at sælge. Gælder det modsatte - så glem det.«

Generelt har kvinden det afgørende ord i beslutninger om familiens hjem, og derfor vil mange mæglere tildele kvinden lidt ekstra opmærksomhed og fremhæve de kvaliteter ved boligen, som hun kan tænkes at tænde på. Samtidig er det nemmest at aˆt læse interessen for en bolig hos kvinden:

»Kvindelige købere er som en åben bog i forhold til mænd. Deres kropsprog og øjne afslører, hvis de er begejstrede for en bolig, mens mænd i højere grad prøver at fastholde et neutralt pokerfjæs,«.

5. Forfører dig med smiger

Alle mennesker er modtagelige for ros, og den dygtige mægler løfter kunderne derop, hvor de selv føler, at de hører hjemme.

»Jeg kunne forestille mig, at netop personer med jeres smag ville synes godt om det her,« siger mægleren, når han fremviser en flot og elegant detalje ved boligen.

Eller måske: »Jeg kan godt forstå, at I netop har fattet interesse for det her hus. Det er nok det mest stilede, vi har til salg i øjeblikket, og det appeller netop til et særligt klientel af købere.« Underforstået - I har rigtig god smag.

 

Forbløffende ofte deler mægleren netop din smag og bakker dig op i den, og han griber andre chancer, der byder sig til. Har I børn med, siger mægleren måske, at han sjældent på en fremvisning har set børn, der opførte sig så roligt og høfligt. Det rører enhver forælders - og især mors hjerte.

6. Opbygger fortrolighed og tillid

Den gode mægler husker naturligvis jeres navne - og ikke mindst jeres børns navne. »De her værelser er perfekte til Mathias og Cecilie,« siger han. Ikke noget med blot at omtale dem som børnene.

»Når jeg hilser på potentielle køberes børn og hører deres navne, glemmer jeg dem simpelt hen aldrig igen,« .

Mægleren forsøger at afkode dig og dine værdier og … finde de interesse flader, han deler med dig. Ubevidst kan vi lide folk, vi ligner og er enige med.

Måske starter mægleren under en fremvisning også med at fremhæve en eller  flere ulemper ved boligen. Det udstråler ærlighed og indgyder tillid, og dermed tillægger du automatisk mæglerens udsagn større værdi og troværdighed, når han bagefter fortæller om alle de fantastiske kvaliteter ved boligen.

7. Fortæller gerne en lille løgn

En harmløs løgn i salgets tjeneste giver ikke den salgssultne mægler søvnløse nætter. Løgnen kan tjene flere formål. Her er et par eksempler:

Du er med din kone ude til fremvisning på et hus, og her påpeger I  flere ulemper ved huset over for mægleren. Han svarer, at »det er faktisk rigtig sjovt, at I netop nævner de ting, for det var også præcis, hvad jeg lagde mærke til som det første.« Underforstået - dels er I skarpsindige, dels ER der taget højde for de ting i prissætningen af huset, så I skal ikke forvente nedslag i prisen på den konto.

Måske kan mægleren fornemme, at især din kone er helt vild med huset. Når lejligheden byder sig, fortæller mægleren en opdigtet, … finurlig anekdote om en af hans tidligere kunder, der var blevet enig med sin kone om et bestemt hus men afgav et så lavt bud, at en anden køber overhalede dem indenom. Konen blev så rasende over mandens nærighed, at hun ville skilles. Underforstået - vent ikke for længe med at slå til, og kom med et fornuftigt bud. Samtidig spiller mægleren her på mandens ubevidste frygt for at skuffe sin kone.

8. Oppisker en stemning om boligen

De færreste vil købe en bolig, som ingen andre i verden … finder interessant. Så må der jo være et eller andet galt med boligen, tænker folk uvilkårligt.

For mennesker er mere tiltrukket af ting, som andre også begærer, og det ved ejendomsmægleren udmærket. Derfor spiller han aktivt køberne ud mod hinanden. Som omtalt andetsteds lader mægleren mere eller mindre direkte forstå, at der er andre interesserede købere, men også andre metoder tages i brug.

Et eksempel: Er der flere købere, der vil se en bolig, planlægger mægleren en fælles fremvisning. Det øger potentielle køberes opfattelse af, at boligen er attraktiv og ombejlet.